Indretning i/af skønlitteraturen
1.
Vi mener, at den demokratiske proces i denne sag ikke er blevet prioriteret højt nok.
Tilsyneladende er der allerede blevet bestilt portnere til flytningen i første uge af maj(?), hvilket undrer os, da voksenafdelingen endnu ikke har diskuteret flytningen og konsekvenserne af denne i alle dens facetter.
Som minimum burde det vel have været diskuteret grundigt på et tidligere afdelingsmøde?
2.
Formål
Hvis formålet med at flytte dele af skønlitteraturen op er at få den formidlet bedre, frygter vi, at vi kommer til at gøre den en bjørnetjeneste. Vi forudser følgende:
- Skønlitteraturen i underetagen går død.
- Mangelfuld/ikke eksisterende formidling.
- Mere tidskrævende ekspeditioner – der bliver meget rend op og ned for både os og brugerne.
Den person fra lokalhistorisk afdeling, som sidder i underetagen, vil uvægerligt få skønlitterære/bibliotekariske spørgsmål. Det vil være uforståeligt for lånerne og sende et dårligt signal.
I stedet vil vi gerne foreslå følgende:
Håndbøger, aviser, tidsskrifter, lydbøger og MP i underetagen. 99.4 overtager nuværende lydbogs- og magnaprint-placering.
Skønlitteraturen overtager dermed hele vinklen fra håndbøger frem til lydbøger. Det vil have følgende fordele:
Skønlitteraturen er samlet – overskuelig.
99.4 vil danne en naturlig overgang til fagsamlingen.
Der vil altid være bemanding/formidlere (en mindre ”udsat” post end i underetagen).
Central placering, er optimal til formidling, p.t. ”spildt” på håndbøger og avislæsere. Sidstnævnte vil få langt større glæde af placering i underetagen, hvor der er mere ro til fordybelse.
Vi kasserer voldsomt, så samlingen fremstår trimmet.
Vi har formidlingspligt af skønlitteraturen.
Formidlingsrummet er en god idé, men tiltænkte placering synes vi ikke er optimal. Pladsen som i øjeblikket er optaget af Engelsk For Alle er meget bedre. Derfor mener vi det er bedre at vente til EFA ophører med at etablere formidlingsrum.
torsdag den 3. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar